Master i Offentlig ledelse (MOL)
Master i Offentlig Ledelse udbydes første gang med start pr. 1. september 2009 af et konsortium bestående af Aarhus Universitet og Syddansk Universitet i samarbejde med konsulentfirmaerne Ankerhus A/S og Udviklingskonsulenterne A/S. Formålet med uddannelsen er at styrke ledelsen i den offentlige sektor. Målgruppen er ledere, der allerede som mellemledere i den offentlige sektor varetager væsentlige ledelsesmæssige opgaver. Foruden undervisning i den offentlige leders politiske og institutionelle rammer, økonomi og strategi rummer uddannelsen en væsentlig indføring i organisations- og ledelsespsykologi. Udviklingskonsulenterne A/S er i samarbejde med Ankerhus A/S direkte involveret i udviklingen af faget "det personlige lederskab". Formålet med faget er, at styrke ledernes selvindsigt og handlekompetence i lederrollen i samspillet mellem personlige egenskaber og institutionelle vilkår i den særlige politiske ramme der kendetegner ledelse i den offentlige sektor. Arbejdet med udvikling af det personlige lederskab indledes allerede ved optagelsen på studiet med en individuel udviklingsdialog og 360° evaluering, samt opstilling af en personlig udviklings- og læringsportefølje der opdateres løbende gennem studiet.
![]() |
Udviklingskonsulenterne A/S Silkeborgvej 781 8220 Brabrand Tel.: +45 86261366 Fax: +45 86261388 info@udviklingskonsulenterne.dk |
